KURSUS-NIVEAUER
SPROGKURSERNE
Sprogkurserne
er inddelt i 7 niveauer. Ved afslutningen af hvert
niveau foreligger en eksamen, som, hvis den bestås,
giver mulighed for at rykke op på næste
niveau. Ved kursusophør udformes det endelige
diplom.
Absolut begyndere starter deres kursus første
skoledag, mens elever med kendskab til italiensk
gennemgår en skriftlig og mundtlig test,
således at de bliver placeret på et
passende niveau.
ABSOLUT BEGYNDERE
Dette
kursus er formet som en introduktion til det italienske
sprog. Her gennemgås basis grammatik og
de hyppigst forekomne fonetiske problemer. Ligeledes
opøves den studerende i at gebærde
sig de mest almindelige dagligdags situationer,
såsom på restaurant, ved bestilling
af billetter, på hotel og på bar.
Der bruges audiovisuelt undervisningsmateriale,
diktat, små læsestykker, øvelser
i forståelse.
Den studerende opnår kompetence i at give
og modtage enkle informationer, i at kommunikere
i de mest almindelige dagligdags situationer,
i korrekt brug af basis grammatik og i brug af
basis ordforråd.
BEGYNDERE
For
den, der har studeret en smule italiensk. Her
gennemgås basisgrammatik og den studerende
lytter til optagelser af samtaler fra dagligdagssituationer.
Her gennemgås enkle tekststykker, og sproglige
hverdagssituationer. Øvelser i forståelse.
Samtale. Diktat. Udtryk og ordvalg.
Den studerende opnår kompetence i at deltage
aktivt i samtale ved brug af korrekt sproglig
basisstruktur og et udvidet ordforråd. Ligeledes
opnås kompetence i at forstå de forskellige
intonationer, tonefald og sproglige rytmer.
INTERMEDIUM I
Her
gennemgås udvidet grammatisk struktur. Ordforrådet
udvides ved hjælp af læsning af avisartikler
og undersøgelse af radio- og tv udsendelser.
Her arbejdes med skriftlig udtryksform og her
læses enkel samtidslitteratur. Samtaler
om aktuelle emner.
Den studerende opnår større sikkerhed
indenfor den mundtlige udtryksform. Ordforrådet
bliver stadigt større og den studerende
kan således bedre udtrykke sig og forstå
det omkringliggende italienske samfund og konfrontere
arbejdssituationer, der kræver kendskab
til italiensk.
INTERMEDIUM II
På
dette kursus opøves den studerende i en
stadig større beherskelse af de grammatiske
strukturer. Praktisk anvendelse af de sproglige
strukturer med særligt henblik på
konkordans i tempus. Det italienske samfund studeres:
aktualitetstemaer og kultur. Læsning af
aviser og tidsskrifter. Lytteøvelser fra
radio- og tv-avis. Diskussioner af forskelligartede
temaer under ledelse af underviseren.
Den studerende opnår evne til samtale på
et højere niveau med en god beherskelse
af de sproglige mekanismer. Den studerende er
desuden i stand til at forstå medie-sprog
og til bedre at forstå det italienske samfunds
dynamik og udvikling.
VIDEREKOMNE I
Dette
kursus er for den studerende, som har brug for
den sidste udvikling inden komplet beherskelse
af sproget. Her bruges politisk- og medie-sprog.
Stilforskelle mellem italiensk tale- og skriftsprog.
Brug af synonymer. Læsning af samtidslitteratur.
Kulturemner.
Den studerende har startet en sproglig individualiserings-
proces, og har lært at bruge de korrekte
udtryk i forskellige situationer. Den studerende
føler sig sikker og behersker de sproglige
strukturer.
VIDEREKOMNE II
På
dette kursus studeres specielle syntaktiske strukturer.
De grammatiske studier bliver udvidet. Sprogstil
i tale- og skrift samt journalistisk sprog. Forskelle
i diverse kommunikationsniveauer. Neologismer:
opfølgning af samtidssprog. Oprindelsen
af sproglige udtryk. Særlige konstruktioner.
Læsninger.
Den studerende er i stand til at imødegå
enhver sproglig situation, også på
arbejdsmarkedet, og kan diskutere aktualitetsemner
med kompetence og sikkerhed.
KURSUS MED SLUTDIPLOM FRA ISTITUTO ITALIANO
Syntaks
og stil. Analyse af litterære tekster. Forskelle
mellem litterær- og samtalesprog. Individuel
sprogbrug. Undersøgelse af dialekter og
deres relation til det officielle sprog.
Den studerende deltager i enhver form for diskussion
og viser at beherske et rigt og varieret ordforråd.
Bruger de forskellige udtryksmåder korrekt,
både mundtligt og skriftligt og er i stand
til at tænke på italiensk uden ’indre’
oversættelse.
SPECIALISERINGSKURSUS
På
dette kursus kan studerende, der har en af følgende
kvalifikationer, indskrive sig:
1) Videregående kendskab til det italienske
sprog
2) Undervisere i italiensk i udlandet
3) Studerende, der har afsluttet kursus med slutdiplom
og i besiddelse af ’Diplom Istituto Italiano’.
Sprogudvikling. Efteruddannelse. Litteratur: prosa
og poesi. Tidsskrifter, aviser e tv : stilanalyse.
Semantik, Sproghistorie, kultur.
Kurset er henvendt til den, der vil opfriske det
sproglige kendskab og repetere faktorer indenfor
stil og grammatik.